En flok unge i starten af tyverne står på gulvet med lukkede øjne. For et øjeblik siden løb de rundt og gjorde højlydt krav på ting i rummet. »Det der bord er mit, og det vil jeg have med hjem!«, råbte de beslutsomt i munden på hinanden.
Nu står de så mere roligt – på gulvet med hinanden i hænderne, på bare fødder med lukkede øjne og med tung vejrtrækning. »Mærk, hvordan I får forbindelse til jorden. Mærk, hvordan I er et træ, der slår rødder«, hvisker en stemme til dem, og de unge lader sig mentalt synke længere ned i gulvet.
De er alle sammen deltagere i DM i debat, og om få dage skal de kæmpe på ord og argumenter i de indledende runder om at gå videre. Konkurrencen kulminerer på Folkemødet i semifinalen fredag og finalen lørdag, hvor Danmarks bedste debattør skal kåres.
En krop på slæb
Det er netop de nært forestående indledende runder, der er anledningen til, at deltagerne lige nu står på gulvet og mærker, at de er et træ. De er nemlig til forberedende workshop hos skuespiller Nastja Arcel, der gennem de sidste 10 år har undervist alt fra politikere og ph.d.-studerende til ledere i erhvervslivet i, hvordan de kan bruge skuespillerens faglige værktøj og teknikker til at brænde igennem.
Mange af os tør ikke indtage scenen. Vi taler lavt eller kommer til at virke tøvende. Derfor skal vi træne at bruge vores stemmer højlydt og bestemt, dynamisk, kraftfuldt og varieret
Nastja Arcel
»Jeg hjælper folk med at komme i kontakt med deres krop. Ikke på en spirituel måde – det er meget mere konkret end dét. Det handler om at mærke, hvordan vores krop er et redskab, som kan hjælpe os til at kommunikere endnu bedre. At vi kan bruge vores stemme og krop til at understøtte det, vi siger«, forklarer Nastja Arcel, der mener, at alle kan få gavn af at blive bevidste om deres krop og stemme som udtryksmidler.
»Kroppen og stemmen hos den, der taler, er det, publikum lægger mest mærke til, men alligevel kommunikerer vi ofte, som om vi var et hoved med en krop med på slæb«, siger Nastja Arcel. »Træøvelsen skal give deltagerne en fornemmelse af at have jordforbindelse. Helt konkret. De skal kunne mærke, hvordan deres fødder er plantet solidt i jorden og deres hoved rækker op mod himlen. Den ro vil nemlig skinne igennem, når de står på scenen«.
Ifølge Nastja Arcel er mange af skuespillerens teknikker noget, alle kan bruge til at kommunikere fængende og stråle i et rum, hvis de ellers er tålmodige og øver sig: »Jeg oplever tit folk sige ting som: ‘Jeg er bare ikke god til den slags’ eller ‘Gid, jeg havde karisma’. Hallo! Det er en total misforståelse. Karisma, energi og overskud på en scene er ikke noget, man har eller ikke har – det er noget, man kan træne og blive bedre til«.
Deltagerne i DM i debat kæmper jo om at blive Danmarks bedste debattør – ikke den bedste performer. Er der ikke en risiko for, at der kommer for stort fokus på formen frem for indhold?
»Form og indhold kan ikke skilles ad på den måde. Der kan være formmæssige ting, der forhindrer deltagerne i at levere budskabet så klart som muligt – f.eks., at de taler for hurtigt, går for meget rundt, taler utydeligt eller glemmer øjenkontakten. Det hænger tæt sammen, og de kan have nok så mange gode argumenter for en sag, men hvis de ikke formår at levere dem overbevisende, kommer de ikke ud med deres budskab«.
Mening med galskaben
På gulvet giver deltagerne sig overraskende meget hen til øvelserne. Derfor er det heller ikke skepsis, men snarere nysgerrighed, der får en af deltagerne til at stoppe op midt i det-er-min-og-jeg-vil-have-den-med-hjem-legen og grinende spørge, hvad øvelsen dog skal til for.
Hvis jeg midt i en tekst glemmer, hvad jeg skal sige, har jeg lært, at jeg skal vente – og så kommer det pludselig til mig
Nastja Arcel
Men det får han ikke svar på. »Fortsæt, fortsæt«, siger Nastja Arcel bare, og deltageren kræver videre. Det er bevidst, at Nastja Arcel ikke fortæller, hvad øvelserne lærer dem før bagefter, fortæller hun: »De skal gå intuitivt og ikke intellektuelt til øvelserne«.
Og selv om hun ikke giver nogen forklaring, er der faktisk en mening med galskaben. Øvelsen skal nemlig træne deltagernes evne til at turde tale højt og indtage rummet. »Mange af os tør ikke indtage scenen. Vi taler lavt eller kommer til at virke tøvende. Derfor skal vi træne at bruge vores stemmer højlydt og bestemt, dynamisk, kraftfuldt og varieret. Det er med til at give os sikkerhed, og vores budskab kommer ud over rampen«, forklarer Nastja Arcel.
Slå hjernen fra
Ud over at dyste mod hinanden i debatdueller skal deltagerne i DM i debat forberede en brandtale, hvor de giver deres bud på den mest oversete politiske dagsorden i 2018.
Og netop den disciplin giver anledning til en del nerver, fornemmer man blandt deltagerne – for hvad hvis klappen går ned, og man glemmer, hvad man ellers har planlagt så grundigt?
Giv hjernen fred et par sekunder, lyder rådet fra Nastja Arcel: »Hjernen kan gå helt i baglås, hvis man intenst og med hele sin viljestyrke forsøger at huske noget, der for et øjeblik er forsvundet. Det er sjældent, at man kan tvinge det frem på den måde. Hvis jeg midt i en tekst glemmer, hvad jeg skal sige, har jeg lært, at jeg skal vente – og så kommer det pludselig til mig. Jeg har jo øvet det så mange gange, at hele mit system ved, hvad jeg skal sige, så det gælder faktisk om ikke at tænke for meget«.
Men hvad nu, hvis det ikke hjælper at vente?
»Så skal de improvisere. De unge mennesker i DM i debat er jo med, fordi de har nogle politiske mærkesager, der betyder noget for dem. De kan sagtens tale fra hjertet – de er jo ikke maskiner! Drop teksten, drop det, du har planlagt, og vis publikum, at du brænder for sagen«.
På gulvet er deltagerne ikke længere et træ. De har åbnet øjnene og står nu og kigger smilende rundt på hinanden. Og de føler sig virkelig afslappede, medgiver de, da Nastja Arcel spørger, om de kan mærke roen i deres krop. »Godt«, siger hun. »Det er bare den følelse, I skal bevare, når I lige om lidt skal tale foran hinanden«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
